Om Tøjet & Trykket...
Nu hvor vi ikke har en fysisk butik, man som kunde kan besøge for at prøve, se og mærke kvaliteten af vores produkter, har vi skrevet lidt omkring de forskellige detaljer der indgår i det færdige produkt. Er der spørgsmål som ikke bliver besvaret her, er alle meget velkomne til at kontakte os direkte.

Kvaliteten

For at kategorisere stofkvaliteten har man indført en fælles betegnelse som angiver hvor meget stoffet vejer pr. m2, altså “g/m2”. Der er dog også andre detaljer som kan have stor indflydelse på hvordan stoffet føles, bl.a. hvordan det er vævet, dette gælder især Poloshirts. Men generelt vil man kunne sige at en trøje på fx. 340 g/m2 som regel er af bedre kvalitet end én på 280 g/m2.

Leverandører

  • Fruit of the loom - har produceret tøj i nu mere end 150 år, og de har derfor fået udviklet en rigtig lækker kvalitet!
  • TeeJays - dansk producent med lager i Danmark, og egen produktion i østen.
  • Gildan - amerikansk producent der koncentrerer sig om at producere tøj i høj kvalitet og i mange flotte farver.

Størrelser

Vi har stor forståelse for at det kan være svært at se hvor stort tøjet er, når man ikke har mulighed for prøve det inden køb. Netop derfor har vi på de produkter hvor vi kunne fremskaffe oplysningerne samlet størrelserne. Vær dog opmærksom på at de fleste mål kan have en margen på +/- 2,5 cm, da tøjet kan give sig ved opmåling.

Endvidere vil vi gøre opmærksom på at vores Lady produkter er formsyet, og derfor vil en Lady Small Sweatshirt være mindre end en almindelig Small Sweatshirt.

Trykket

Med i alle vores priser er allerede medregnet prisen for 2 tryk:

  • 1 stk. 10x10 cm tryk
  • 1 stk. A4 tryk.

TegningenStandard-tryk

Almindeligvis sætter vi det lille 10x10 cm tryk på venstre bryst, og A4 trykket på ryggen, dette kan vendes både så det står lodret eller ligger vandret.

I har selv mulighed for at sætte præg på jeres trøjer. Normalt er der én fra klassen eller måske én fra en parallelklasse som kan tegne en karikaturtegning af klassen, eller I kan skrive jeres underskrifter, som et minde om jeres tur eller ophold et eller andet sted.

Tegningen skal laves med sort tusch, og linjerne må ikke være for tynde da de ikke vil kunne blive overført til stoffet.
HUSK også at papiret ikke må være nusset eller krøllet, da selv den mindste fold vil kunne komme på trykket!
HUSK! Vi trykker hvad I sender til os. Undlad derfor at skrive kommentarer osv. på papiret, dette vil komme på trykket!

Trykfarven

Trykfarven er nok det folk vil lægge mest mærke til på en studietrøje, derfor er det også vigtigt man vælger en flot og iøjefaldende én. Og hvad der ikke er mange der ved, er at man faktisk kan trykke med utroligt mange forskellige farver. Alt fra sort eller hvid via guld og sølv til pink eller lysegrøn
Én af grundene til I skal bestille på vores hjemmeside, er at denne selv sørger for at vælge de farver fra, hvor trykket ikke vil kunne blive set godt nok. Dette kunne fx. være et hvidt tryk på en hvid trøje.
Hvis I vil have en speciel trykfarve, koster denne ikke ekstra, vælg da blot “Anden farve” ved bestilling og skriv i feltet “Bemærkninger” hvilken farve I ønsker, samt placering.

Placering

En almindelig studietrøje har det lille tryk på 10x10 cm på brystet og A4 trykket på ryggen. Vi har også prøvet mange andre versioner, hvor der fx. bliver byttet rundt på de to, eller at det lille tryk bliver sat på skulderen.Det er i realiteten kun fantasien der sætter grænsen. Skriv blot i feltet “Bemærkning” hvor I vil have jeres tryk.

Tilvalg/tillæg

I kan købe flere eller andre tryk. Det kunne fx. være at I ønsker 2 trykfarver eller at der skal stå ejerens navn på jeres trøjer.

Læs meget mere her.

©opyright

I skal være opmærksomme på at vi ikke vil trykke materiale som efter vores viden er copyright beskyttet, såsom Coca Cola, Tuborg eller andre logoer. Vær derfor original og lav jeres egne fede tegninger og designs.

Filtyper

Vi modtager gerne diskette, cd samt e-mail med jeres tryk i følgende fil-formater til PC:

Fil-endelse

Primære program

Beskrivelse

 

 

 

Professionelle filtyper som vil give det bedste resultat

.eps

Adobe Illustrator

Encapsulated Postscript - vektorgrafik

.ai

Adobe Illustrator

Adobe Illutrator - vektorgrafik

.pdf

Adobe Illustrator / Photoshop

Adobe Portable Document

.psd

Adobe Photoshop

Adobe Photoshop fil

.tif

Adobe Photoshop

Tag Image File Format

 

 

 

Andre filtyper, hvor det er svært at beholde alle detaljer i trykket

.jpg

Adobe Photoshop

Bruges af de fleste digitale kameraer mv.

.gif

Adobe Photoshop

Bruges ofte til simpel grafik i få farver/nuancer

.doc (x)

Microsoft Word

Er IKKE godt for trykket, venligst lad tegninger blive i separate filer

Benytter I jer af specielle skrifttyper skal vi venligst bede jer om at fremsende dem til os.

 

Anbefalinger af coolshirt.dk